Det lysfyldte øje.

Bogen er en ret unik mulighed. Efraim levede i Syrien i 300-tallet. Han er enestående, fordi han skrev sin symbolske og indholdsmættede teologi som digte. Han skrev på syrisk, der er nært beslægtet med det sprog, Jesus talte, og ikke på græsk eller latin, som de fleste skrev på den gang. Endelig var hans tankegang præget af Mellemøsten, frem for af græsk filosofi, der ellers dominerede kirkens forståelse, dengang såvel som i dag, i vores vestlige del af verden.

Bogen er bestemt ikke den letteste, og jeg kunne godt ønske en bedre pædagogik. Men overvinder man det, synes det givende at blive introduceret til en helt anderledes og dynamisk måde at fortælle frelseshistorien på. Efraim bruger mange spændende symboler, der formidler budskabet om Jesus på en frugtbar måde: I et hjertesprog frem for et tankesprog. I varm poesi frem for kolde definitioner. Fx bliver dåben beskrevet som herlighedsklædningen og nadveren som livsmedicinen.

En anderledes og unik bog.