Olivier Clément:

Kilder, Kirkefædrene om troens liv.

Retur til forsiden      Retur til bogoversigten                         

Olivier Clément’s ”Kilder, Kirkefædrene om troens liv. Tekster og kommentarer” er en righoldig mulighed.

Bogen består af tekster fra kirkens første frugtbare århundrede. Den tid, hvor troen var ny og glødende. Den tid, hvor formuleringer blev skabt, og som aldrig siden er blevet slidt op.

Det er et kildevæld, som mest er bevaret i den ortodokse kirke, og derfor virker både fremmed og fornyende for protestantiske ører.

Hvis du tænker, du har fået nok af rappe replikker, troens døgnflue og fikse floskler, så findes alt det modsatte her. Rige traditioner, ældgamle lovprisninger og kilder så dybe, at de ikke tørrer ud. Bogen er ikke let læst, men uopslidelig. Den er ikke hurtigt læst, men man bliver aldrig færdig med den.

Bogen består af 4 dele om Gud, sakramenterne, det åndelige liv samt beskrivelser af de mange forfattere - troens pionerer. De er dygtigt samlet og kommenteret af forfatteren.

Poul A. Beck

 

Katolsk forlag

 

 

Retur til forsiden  Retur til bogoversigten