Hans-Erik Lindström og

Elisabeth Lidell:

Pilgrimsliv.

Retur til forsiden      Retur til bogoversigten                      

Jeg kan foreslå: Pilgrimsliv. Håndbog for vandringsfolk af Hans-Erik Lindström, oversat og bearbejdet til dansk af Pilgrimspræst Elisabeth Lidell.

Efter et kort rids af pilgrimmens historie giver bogen en let og fængende beskrivelse af ”pilgrimmens sjæl” gennem de 7 nøgleord: Langsomhed, frihed, enkelhed, bekymringsløshed, stilhed, fællesskab og åndelighed.

Det nye og bemærkelsesværdige er, at disse 7 ord nu knyttes til 7 andre begreber: Opbruddet, vandringen, måltidet, bønnen, hvilepladsen, mødet og målet. Dermed opstår en enkel og hjertevarm ”pilgrims-teologi”. Til overflod knyttes endelig et symbol til hver af de 2 x 7 nøgleord.

Så bogen giver i al sin enkelhed og letlæsthed en helstøbt indføring i en af vor tids nye udtryk for spiritualitet: At bede med fødderne.

Endelig gives en lang række praktiske forslag, gruppespørgsmål, hjemmesider og kontaktpersoner. Så med denne bog er alt rede til en pilgrimsvandring.

Poul A. Beck

 

 

Forlaget Alfa

 

 

Retur til forsiden   Retur til bogoversigten