Nyheder fra Freelancepræst

cand. theol. Poul A. Beck

Kære Modtager. Her kommer mit  nyhedsbrev 2017-2.

 

Indhold:

I  morgen kan vi glæde os til at fejre Kristi Himmelfart.
Det handler ikke om rumfart, men om at Kristus igen vender tilbage til Himlene. Og her indtager pladsen "siddende ved Faderens højre hånd". Den plads, der tilkommer Ham, som virkelig er verdens Herre.

 

Vi fejrer, at Kristus, der kom til verden, ved sin død og opstandelse virkelig er blevet verdens Herre. For Han sejrede over alt det onde med sin kærlighed. Overvandt det onde med det gode.
 

Derfor er han verdens sande Herre. Det er ikke terror, klimakrise, økonomiske kræfter, politiske magter eller meget andet, som vi i det daglige nemt kommer til at gå og frygte. Frygt ikke: Kristus er Herre!

 

Det er nok en Helligdag værd at fejre det.
Glædelig Kristi Himmelfart.

Med venlig hilsen

Poul A. Beck

 

 

Jeg har lavet en side på Facebook, hvor jeg løbende deler nyheder, begivenheder og artikler.

De to seneste handler dels om min kone Kirstens Ernen Becks 30-dages retræte, og dels om hvorfor vi skal bruge tid på stilheden. God fornøjelse.

Du er velkommen til at besøge siden og klikke på "følger", så får du vist besked, når der er noget nyt.

Klik på @spiritualitetogaandeligvejledning

 

Retræter og workshops i efteråret

På Ådalen retræte har du rig mulighed for at deltage i en lang række retræter og workshops efter sommerferien.

Åndelige Øvelser
Jeg gerne nævne 30-dages retræten, en særdeles god, gennemført og velafprøvet retræte, hvor man i 30 dage følger Ignatius' gamle Åndelige Øvelser. En vandring, der hjælper os til at se Jesus tydeligere, elske ham højere og følge ham tættere.

Er 30 dage for meget på én gang, så er det også muligt at dele det i 3 x10 dage. Første del i år i august/september. Anden del til januar 2018 og tredje del i sensommeren 2018.

Individuel vejledt retræte
I september er der også mulighed for at komme på individuel vejledt retræte. Her kan du vælge så mange dage, du ønsker, fra 2 til 10 dage.

Workshops
Endelig tilbyder Ådalen også en lang række unikke workshops om spiritualitet. Fx hvordan man kan bede, en uge i bøn, om samtaler, om psykologi & spiritualitet mv. 

Kontakt Ådalen retræte  for mere information.

 

Klik her hvis du har spørgsmål, ønsker eller kommentarer

Træd kun nærmere
Weekend-retræte

10. november kl. 17 – 12. november kl. 14

En stille-retræte med fælles Bibel- og billedmeditationer samt personlig vejledning. Tidebønnerne fyldes af de smukke og meditative Taizé-sange.

Vi tager imod Guds invitation til at komme ham nærmere, så vi bedre kan finde frihed, fred og glæde.
Modtag Guds vejledning på din vej, så kan Livet fornyes af hans kærlige nærvær.

Mere info se www.aadalenretraete.dk

 

Om min lille fastebog og workshops

Min lille fastebog "Frihed og Fred" har fået en meget positiv modtagelse, bl.a. i pressen, og salget har været så fint, at forlaget kalder det en succes. Tak for det.

Jeg er meget bevæget og taknemmelig over den flotte modtagelse. Det kommer meget bag på mig. En positiv og glædelig overraskelse.

Hvis du har lyst at læse nogle af de interviews, artikler eller kronikker, der findes, så har jeg samlet det på siden: Om bogen Frihed og Fred.

Du kan også læse respons fra læsere, der har brugt bogen, eller fra nogle af de, der har haft en workshop om fasten og bogen.

Ønsker du eller din kirke også en faste-workshop, besøger jeg jer gerne.
Hent en kort omtale (en side) af workshoppen i PDF format. 


 

Klik her hvis du har spørgsmål eller kommentarer til en workshop

Ny Taizé-bog på vej

Forventeligt til efteråret kommer en ny Taizé-bog.
Det er en letlæst samtalebog med Br. Alois, den nuværende leder af Taizé.

Han deler sin trosfortælling om hans personlige vej til Taizé og om ansvaret for at lede stedet i dag.
Om de mange unge, der besøger broderfællesskabet i Frankrig, fordi de søger en spiritualitet, de ofte har vanskeligt ved at finde andre steder.
Og om Taizé's længsel efter, at hele den menneskelige familie og kirkerne må forsones og blive ét fællesskab i fred og forståelse.

Bogen udgives af forlaget Eksistensen og er oversat af min kære kone Kirsten Ernen Beck, godt støttet af min tidligere lærer på Århus Universitet professor emeritus Dr. Theol. Kirsten Nielsen.

Vi glæder os til at kunne fortælle mere om denne nye Taizé-bog senere på året.

 

Jeg håber, at du må finde glæde og inspiration ved dette nyhedsbrev.

Du modtager denne mail, fordi du har tilmeldt dig på min hjemmeside eller har været tilmeldt en retræte.

Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyheder engang imellem, behøver du blot at skrive det til mig.

 

 

til forsiden: AandeligVejledning.dk